RÅVARER

Vores charmerende flåde af kaffevogne har som standard vores egen økologiske "Kalles Kaffe", David Rio Chai, Clippers økologiske te og Blömbooms økologiske varme kakao med på menuen. Ønsker i en udvidet menu kan dette også lade sig gøre.

KAFFEN

Vi går aldrig på kompromis med kvalitet. Vores egen "Kalles Kaffe" kommer fra Guatemala, nærmere regionen Atitlán. De økologiske bønner giver en ren kop kaffe med krydrede aromaer og noter af valnød og citrus.

Vores kaffebønner bliver ristet på det lokale mikroristeri Copenhagen Coffee Lab, som er skarp på ristningen og som øser al mulig respekt til bønnens vej igennem risteprocessen. Copenhagen Coffee Lab har hurtigt markeret sig blandt de bedste risterier i landet, med nominering til Byens Bedste Kaffe, samt deltagelse ved nationale og internationale kaffekonkurrencer.

Herunder er der links til anmeldelser af Copenhagen Coffee Lab:
Euroman kalder kafferisteriet et kaffetempel.

René Redzepi fra NOMA anbefaler Copenhagen Coffee Lab i The Telegraph.

Amager Lokalavisen fortæller om kaffen, holdet bag og ambitionerne.

Kaffebønnerne er nøje udvalgt, så de passer til de meget svingende omgivelser Kalles Kaffe opererer i. Kaffe er en organisk størrelse, som bliver påvirket af vind og vejr, hvilket stiller store krav til både vores kaffe og vores baristaer.

Frisk ristede kaffebønner hældes fra risteren til afkøling - Kalles Kaffe
Øko logo - Kalles Kaffe

MÆLKEN

Mælk er selvsagt én af hovedingredienserne på vores menu.

Vi bruger en biodynamisk mælk fra Naturmælk., som er specielt udviklet til at give en cremet konsistens, på trods af et lavt fedtindhold på 1,5%.

Dette er muligt, fordi proteinindholdet i mælken er balanceret til et niveau, der gør det muligt at skumme mælken til perfektion.

Naturmælks baristamælk bliver hældt i en caffe latte - Kalles Kaffe
Øko logo - Kalles Kaffe